Madlejr for 7. klasse
I februar tager alle 7 . klasser på en uges obligatorisk madlejrskole. Madlejr er en lejrskole, der sætter fokus på mad, sundhed, trivsel og bæredygtighed.
Eleverne skal på lejrskolen have en oplevelse af – at de kan lave mad, og det er sjovt og vigtigt at kunne lave mad, at natur, mad og måltider har betydning for deres hverdag, og at det praktiske omkring madlavning og måltid er med til at udvikle egen og klassens trivsel og fælleskab.
Udgifterne til opholdet betales primært af Arla Fonden. Resten betales af forældrene (ca. 750 kr)
Arla fonden har 10 principper for ophold på madlejr:
– Vi følger de officielle kostråd
– Vi anvender årstidens råvarer
– Vi varierer maden, måltidet og aktiviteterne
– Vi anvender både økologiske og konventionelle produkter
– Vi er ressourcebevidste
– Vi tilrettelægger aktiviteter, hvor eleverne afprøver, eksperimenterer og reflekterer
– Vi involverer og udfordrer eleverne i aktiviteter, hvor alle sanser sættes i spil
– Vi sætter en ramme, der styrker og udvikler den enkelte og fællesskabet
– Vi er aktive i naturen hver dag
– Vi tager hensyn til særlige behov
Læs mere her: https://madlejr.dk/